Under kørsel

  • Vær forudseende. Kig fremad for at se forhindringer. Giv beskeden videre …
  • Forhindringer: Jævn fart. Løft i styret – flyt herefter vægten frem for at få baghjulet med over.
  • Opad: Skift til passende gear inden det går opad. Forsøg at blive i sadlen længst muligt – læn dig fremad så forhjulet ikke løftes fra jorden.
  • Nedad: Placér vægten langt tilbage på cyklen. Stå op og bøj i knæene for at absorbere ujævnhederne.
  • Brems inden sving – accelerer ud af sving.
  • Hvis du stopper op – forsøg at komme til siden, og giv plads til bagfrakommende. Det er dog altid personen bagved, der har ansvaret for at holde afstand/undvige.
  • Udstyr: Tøj du kan bevæge dig godt i. Pas på med løstsiddende bukser og løse snørrebånd. Solbriller. Drikkedunk (klubben har). Cykelhjelm (klubben har).

 

Kør hvor du må

  • Kør aldrig i skovbunden og på åbne naturarealer uden for de officielle MTB spor.
  • Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger, trapper og i privatskove fra solnedgang til kl. 6.
  • Brug gerne stier og veje, men undgå de mindre afmærkede vandreruter og ridestier uden for skovvejene.
  • Der er forskel på reglerne for at cykle i skove alt efter ejerforhold. Se regler for cykling i offentlige skove.
  • Cykling i privatejede skove: I privatejede skove må man cykle på veje og stier. For at man må cykle på en sti, skal stien være egnet til cykling med almindelige cykler. Mountainbikes er også kun tilladt på veje og stier, selvom cyklen er konstrueret til cykling udenfor veje og stier. Den private ejer kan fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer.

 

Kør ansvarligt

  • Tilpas din fart, færdselsloven gælder også i naturen.
  • Cykl sammen, – husk hjelm, telefon og 112-app. Adgang i naturen sker på eget ansvar.
  • Tag affaldet med, det hører ikke til i naturen.
  • Skån sporet i meget våde perioder, brug kun de robuste spor og skovvejene.

 

Vis hensyn

  • Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster.
  • Brug ringeklokken i god tid – eller et verbalt “ding-ding”. Husk smil avler smil.
  • Undgå områder, med mange andre skovgæster.

 

Cykelhjelm er obligatorisk for alle!