Haver til maver – et fælleshaveprojekt i samarbejde mellem Hundested Skole og Halsnæs Naturklub

Nyhedskategori NATUR | 0

Halsnæs Naturklub vil oprette og drive en fælleshave til gavn og glæde for naturklubbens medlemmer og eleverne på Hundested Skole. Her kan man som medlem komme og deltage i fællesskabet omkring haven – kom og byd ind med dine erfaringer og nyd godt af andres.

Helt konkret skal haven etableres og passes, men derudover bliver haven et opholdssted, hvor mange spændende aktiviteter vil foregå f.eks. spis dit ukrudt, høns fra æg til suppe, økologidag, bålkøkken, sansedag, klap en ged, høstdag, snitterier, fælleslege, naturoplevelser.

Derudover efterlyser vi medlemmer og andre, der vil være med til give eleverne på Hundested Skole (primært 4. klasserne) en oplevelse i den økologiske fælleshave, dette selvfølgelig i et tæt samarbejde med skolens lærere – man kunne blive en slags havehjælper.

De første midler til projektet er kommet fra Tuborg Fondet – 20.000 dejlige kroner.

Kom og gør en forskel mød børn og unge i et aktivt fællesskab. Kontakt undertegnede for yderligere informationer, og lad os mødes og idéudvikle på indholdet i haver til maver-projektet.

Jeg håber at høre fra dig.

Jim Karlstrøm Jensen
4059 7446
jimkarlstrom(snabela)@gmail.com